Anerkendelse skal frisører lede længe efter, når de anmelder arbejdsskader i muskel- og skeletområdet. Den nuværende lovgivning inkluderer ikke repetitive bevægelser, når der ikke er tunge løft og vægte involveret. Men når frisører på daglig basis gentagne gange klipper, føner og studser, nedslider det kroppen – selvom saksen ikke er tung.  

Af Astrid Møhl og Anne Dokkedahl  

Salte tårer af lettelse pilede ned ad Maria Vestis kinder. Lægen havde sagt, at nu skulle hun endelig opereres. Ikke mere smerte. Ikke længere dagligt indtag af smertestillende. Endelig så Maria en afslutning på det smertehelvede, hun havde brugt så mange år i.   

Tyve år inden Maria Vesti fik sin skulderoperation, blev hun uddannet frisør. En branche, som hun aldrig har betvivlet, om hun skulle være i. 

“Jeg ville være frisør, fordi det er spændende at finde folk frem. Den identitet, man har og den måde, man er som menneske, kan fremhæves ved at vise håret,” siger Maria Vesti.  

I dag er Maria indehaver af frisørsalonen ByVesti, som ligger i Risskov. Det har hun været i 17 år. Hun praktiserer ikke længere, grundet frisørsmerter. Skader, systemet ikke vil anerkende. 

Ingen tunge løft – ingen anerkendelse  

Tal fra den tidligere beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, viser, at der siden 2006 er blevet afvist 1.119 erhvervssygdomssager, hvor en ansat inden for frisør- eller skønhedsbranchen har anmeldt en muskel- eller skeletskade. Det svarer til, at 99,7 procent af sagerne er blevet afvist. 

På trods af, at de fleste frisører ved, at muligheden for at blive afvist er langt større end muligheden for anerkendelse ved anmeldelsen af denne typer skader, opfordrer forpersonen fra Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, Lone Frost, alligevel til, at frisørerne anmelder dem.  

“Vi bliver nødt til at være i statistikken, for vi ved ikke, hvor store mørketallene er i det her.” 

Ifølge Lone Frost, passer man ind i den anmeldelsesblanket man skal udfylde, for at anmelde en arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), hvis man kontinuerligt laver løft med 6kg i hænderne. Det gør frisører ikke. Frisører laver statiske repetitive bevægelser.  

“Føntørreren eller frisørsaksen vejer ikke seks kilo, men det er klart, at når man står med tingene over skulderen hele tiden, anstrenger det kroppen. Derfor passer frisører ikke ind i de nuværende kasser, “ siger Lone Frost. 

I frisørsalonen i Risskov har Maria Vesti 4 ansatte, som er praktiserende frisører 

Som forperson for DFKF ser Lone Frost sin rolle meget tydeligt: 

“Jeg vil bare gerne sørge for, at vi har nogle gode overenskomster, et godt arbejdsmiljø og nogle gode uddannelser,” lyder det fra hende. 

Efter 13 år med saksen mellem fingrene begyndte Maria Vesti at opleve gener. Undringen hos Maria Vesti blev især stor, da det pludselig gjorde ondt på hende at lave hverdagsaktiviteter. I salonen mærkede hun ingenting, men så snart hun havde fri, opdagede hun jagende smerter i højre skulder.  

Simple hverdagsaktiviteter som førhen var noget Maria klarede på få sekunder, blev nu forbundet med stor smerte. Om det så gjaldt at hænge vasketøj op, eller svømme en tur med sine drenge, var Maria Vesti udfordret. 

“Jeg blev simpelthen syg, når jeg havde fri eller var på ferie,” fortæller Maria.  

Meldingen fra lægen var tydelig. Maria Vesti døjede bare med muskelspændinger, så hun skulle tage til kiropraktor og få hjælp der. Men det skulle vise sig, ikke at være nok.  

Klar risikofaktor for skader, men hvordan skal det måles? 

Ifølge Jonathan Aavang Petersen, speciallæge ved Bispebjerg og Frederiksberg hospital på arbejds- og miljømedicinsk afdeling, er der fundet risikofaktorer i forbindelse med arbejdsskader hos frisører.  

“Igennem vores forskning ser vi, at gentagende bevægelser og brugen af kraft øger risikoen for skader,” fortæller speciallægen.  

Der hvor problemet i forbindelse med anmeldelse af skaderne opstår er, at det ikke vides hvor meget der skal til. Ingen ved på nuværende tidspunkt, hvor ofte de repetitive bevægelser, såsom klipning, skal gentages, før det er nok til en skadeanerkendelse 

Det er ikke muligt at vide, hvor den præcise grænse ligger. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal have noget at måle efter, og lige nu findes der intet estimat af hvor hyppigt man skal klippe, før det tæller. 

“Kraften når frisører klipper er ikke stor, men til gengæld gør de det flere tusinde gange på en dag. Derfor vil det typisk være en af de sygdomme, som ikke bliver anerkendt, fordi der ikke er en kraftanmeldelse, “ fortæller Jonathan Aavang Petersen. 

Et afslag i smertehelvedet  

Efter utallige besøg ved kiropraktoren var Maria Vesti efterhånden kommet på fornavn både med kiropraktoren, sekretærerne og parkeringsvagten ude foran. Lige lidt hjalp det. For hver gang der gik, blev Maria Vesti dårligere og dårligere. Til sidst måtte hun sendes på sygehuset, for at få scannet skulderen. På Vejle sygehus, kunne de godt se, at hun var slidt op i højre skulder. 

Maria Vesti kørte fra Vejle med meldingen om, at hun havde en arbejdsskade som gjorde, at hun burde lægge saksen tilbage i skuffen, og få sig et andet job.  

Derefter anmeldte hun forgæves sine dårligdomme til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Afslaget ramte hende med 100km/t: 

Maria Vesti føler sig endnu ikke rask. Og tror ikke på, at hun nogensinde bliver det. 

“Forestil dig, at du er blevet kørt helt over. Du er helt flad. Og så skal du tage kampen op mod systemet. Det er urealistisk,” mener Maria Vesti. 

Hvis det var den dag i dag, hun havde fået afslaget smækket i hovedet, havde hun lagt sag an. 

“Når man sidder i det smertehelvede, som jeg gjorde på det tidspunkt, så er det bare ikke en mulighed,” siger Maria Vesti. 

Fornyelse af erhvervssygdomsfortegnelsen? 

Hvis man som privatperson skal anmelde en arbejdsskade, skal man gøre det gennem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.  

Hvis en skadeanmeldelse bliver afvist, kan det betyde, at skaden ikke opfylder de krav, der står i arbejdsskadeloven, eller, at der ingen sammenhæng er mellem den skade, som bliver anmeldt, og det arbejde man har udført. 

Hvis skaden bliver anerkendt som en arbejdsskade, er det også Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som afgør, om man har ret til erstatning, hvilken form for erstatning man skal have og hvor stor en potentiel erstatning skal være. 

Ifølge AES har frisører ikke en øget risiko for udvikling af sygdomme, hvis der ikke bliver brugt kraft sammen med de repetitive bevægelser.  

Anne Kristine Axelsson, direktør for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fortæller, at repetitivt arbejde hos bl.a. frisører blev drøftet sidste år i udvalget, men drøftelserne førte ikke til, at der var grundlag for at foretage ændringer på erhvervssygdomsfortegnelsen. 

“Erhvervssygdomsudvalget følger ny viden indenfor alle områder på erhvervsområdet. Det gælder også sygdomme i bevægelsesapparatet hos frisører,” fortæller direktøren. 

Efter tre år uden at være praktiserende frisør måtte Maria Vesti erkende, at hun ikke kunne leve med den smerte hendes højre skuldre fortsat gav hende. 

“Jeg kunne ikke udsætte mig for mere af den her smerte. Det var ikke værd at være i verden med den smerte længere.” 

Derfor besøgte hun endnu engang sin læge, hvilket resulterede i yderligere scanning på Vejle Sygehus.  

Konklusionen fra scanningen var hurtig på plads. Maria Vesti skulle opereres, hvis hun skulle have en chance for at forbedre sin skulder.  

Lettelsen var stor – nu skete der endelig noget, som kunne mindske de lidelser, der havde sat stort præg på dagligdagen og hendes livsvilje. 

Inkluderende lovgivning 

Et forslag til folketingsbeslutning om at anerkende frisørers og bioanalytikeres skader i bevægelsesapparatet som arbejdsskader, blev den 14. november 2023 fremsat af Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velasquez.  

“Den manglende anerkendelse af frisørfagets arbejdsskader er en negligering af, hvor hårdt frisørfaget faktisk er,” siger Victoria Velasquez. 

Hun mener, at det er på tide, at der bliver kigget på frisørarbejdet med de øjne som branchen fortjener.  

“Det er så groft, at frisører bliver afvist og udtrykt for sådan en gammeldags tankegang om, at det kun er de klassiske mandefag, hvor man laver hårdt arbejde, som kan få erstatning,” mener Victoria Velasquez. 

Beskæftigelsesordføreren ser sig selv og sine kollegaer med et ansvar om at bringe udfordringerne til dørs, og så følge op på om de bliver løst korrekt.  

Fortsat kamp for en overset branche 

Selvom den tydelige melding fra Marias læge er, at hun skal lægge saksen fra sig for evigt, så finder den indimellem sin vej tilbage mellem hendes fingre. Passionen er for stor, til at lade være.  

“Jeg er født til at lave hår og være frisør. Jeg ville aldrig ændre det” 

Maria Vesti kan ikke altid lade saksen ligge på bordet 

En konference på Christiansborg til februar 2024 skal sætte fokus på den manglende anerkendelse af frisørers arbejdsskader, som både Maria Vesti og Lone Frost kæmper for.  

“For mig handler det ikke om pengene. Det er retfærdighedsaspektet. Vi står som en gruppe, der ikke bliver forstået. Vi bliver ikke mødt i det, vi står i. Og det koster både energi og alt muligt andet. For ingen forstår hvor slemt det er,” siger Maria Vesti. 

For Lone Frost håber hun på, at konferencen kan give frisørbranchen den fokus og anerkendelse, som hun mener, den mangler.  

“Vi vil have ændringer i lovgivningen, så de skemaer vi skal udfylde for erstatning, tilpasses vores fag.”